Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og
gamification. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er en af landets førende
eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University,
Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival
Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Tore har udviklet undervisningsmetoden Skolen i Spil, der bruger narrativ pædagogik, analog
gamification, game-based learning og underholdningsspil til at skabe engagerende og motiverende
undervisning, der sætter børns kompetencer i spil på en ny måde til glæde for fællesskabet og den
enkelte elev.