For at de kommunale skoler ikke skal komme til at undvære deres værktøjer såsom bl.a. vikarpåsætning, gårdvagtstyring og klasselog, udvikler vi en række widgets, der kan spille sammen med Aula.
De fleste medarbejdere og forældre vil blot se informationerne i Aula, men for det administrative personale, der skal registrere og planlægge, sker det i det kendte miljø.
Menuerne i SkoleIntra bliver tilpasset, så kun de ønskede faciliteter er til rådighed.
Herudover vil itslearning også blive integreret med Aula.

Hvordan kan kommunen bevare og arkivere alt det, de har gemt i SkoleIntra?

For at bevare data og sikre en korrekt arkivering, kan skolerne bestille en række produkter:

– Eksport af udvalgte data til AULA, som kræver en eksportlicens

– ”Se SkoleIntra” – en passiv adgang fra aug. 2019 som et kvartalsabonnement

– Oprettelse og eksport af PDF-versioner af elevplaner samt årsplaner inkl. metadata, eksport af elevens mappe og skolebestyrelsens interne mappe samt en udvalgt mappe i dokumentarkivet o.a. filer.

Vi præsenterer de forskellige muligheder og hører gerne om yderligere ønsker og behov.