Vi taler meget om, at skolen skal gøres digital og i mange sammenhænge er vi godt på vej – men satser vi rigtigt? Hvor er det vigtigst at digitalisere og hvor er det stadig bedst at gøre noget imellem mennesker, der er i samme rum?

Samfundet ændrer sig fundamentalt i de kommende år. Kunstig intelligens, robotter og virtual reality er bare toppen af isbjerget. Hvis vi som mennesker skal være med til at bygge fremtidens samfund – eller hvis vi blot skal leve i det – kræver det en viden om den teknologi, der ligger bag de nye ting, der kommer. Ellers rammes vi af frygt for fremtiden og bliver ude af stand til at bygge det samfund, vi gerne vil have.

For det andet ser vi, at hvor læring tidligere foregik i et fysisk rum, er der nu en del af læringen, der flyttes over i et virtuelt rum – dvs. at vi bruger computeren, tabletten eller mobiltelefonen, når vi skal lære. Men hvor vi tidligere udelukkende flyttede den fysiske verden ind i computeren – vi læste f.eks. en bog på iPad’en eller så en video på telefonen – kan vi nu så meget mere. Vi kan nemlig gøre noget på computeren, som ikke kan lade sig gøre i den fysiske verden. F.eks. kan vi med virtual reality kravle rundt inde i et molekyle og se hvad der sker, når vi hiver i bindingerne.

Hvad sker der så indenfor læring i disse år? En af de mest markante trends er adaptiv læring – altså at læringen tilpasses den enkelte elev eller studerende. Jeg tror, at en anden trend bliver, at vi kommer til at gøre læring mere effektiv. Effektiv på den måde, at vi kan lære mere på kortere tid, end vi kan nu. Det vil ske ved, at vi kombinerer den nye digitale læringsteknologi med det vi kan imellem mennesker – både imellem elever og imellem elever og en lærer, en coach eller en mentor. Selv i den digitale verden er der stadig noget, der fungerer bedst, når vi er sammen som mennesker og hvis vi kombinerer det med teknologi kan vi nå rigtig langt.

Oplægsholder: Helle Rootzén