Gennem interviews og personlig erfaring har Lykke Møller Kristensen tilsidesat traditionelle fremgangsmåder, når det kommer til dannelse og læring, og det er netop hendes pointe: At vi ikke kan anvende tidligere metoder til at nå børn og unge – eller voksne – når det kommer til at grundlægge god adfærd på sociale medier. Derimod kan vi gøre brug af interaktion, forståelse og refleksion.

I sit oplæg vil Lykke Møller Kristensen komme omkring de åbenlyse og mindre kendte faldgruber, der er på nettet og sociale medier, og hun vil beskrive social medie kulturen, og hvad den gør ved børn og unges eftertanke og beslutninger, når de sidder der bag skærmen. Hendes fokus vil være gode råd og redskaber til at hjælpe til mere sikker adfærd og højere bevidsthed. Hun arbejder med social medie adfærd og tidslinjen – og giver gode råd til både at grundlægge gode vaner så snart børn har en mobiltelefon og inspiration til at inddrage viden om sociale medier i undervisningen.

Oplægget går tæt på temaer som:

  • Sikkerhed
  • Delinger
  • Mobning
  • Spejling
  • Stress
  • Inspiration
  • Grupper
  • Gode råd
  • Fra digital indfødt til behovet for hjælp og regler

Oplægsholder: Lykke Møller Kristensen