itsl_SI_Traef16

Er du interesseret i kodning og elevernes fordybelse i it, så byder SkoleIntra-træffet på flere oplæg om emnet.

På Undervisertræffet kan du mandag høre Dennis Schmock holde oplægget ’Code it’, der garanterer for 110% nørderi, hvor (næsten) alle kan være med. Der bliver kigget på Logo og Java og simple visuelle værktøjer.

Senere mandag holder Bob Bohlbro oplæg på baggrund af spørgsmålet ’Hvad er en diskette?’ om eleverne, der ikke kender baggrunden for ’Gem’-ikonet på computeren. Hans udgangspunkt er, at børn i dag vokser op med intuitive it-programmer (apps på telefoner og tablets), men de forstår ikke de grundlæggende elementer i basale programmer.

Tirsdag på Underviservisertræffet holder John Klesner et praktisk orienteret oplæg, hvor det bliver muligt selv at arbejde med konkret problemløsning. Workshoppen hedder ’Få hænderne ned i Computational Thinking’ og introducerer en ny faglig disciplin, hvor kodning ikke er målet, men en del af redskaberne.

Organisationstræffet

John Klesner holder også oplæg på Organisationstræffet, hvor han stiller spørgsmålet ’Tør vi lukke robotterne ind?’. Han mener, at automatiseringens indtog på arbejdsmarkedet stiller nye krav til elevernes undervisning – og det kræver et nyt praktisk-musisk fag.

Forlaget Alinea, som deltager i SkoleIntra-træffet som udstiller, har inviteret Mads Remvig til at holde et oplæg om at komme igang med at undervise i at kode, hvis man ikke selv har erfaringer med kodning. Oplægget hedder ’Kodning og programmering – hvordan kommer du i gang?’ og foregår onsdag.

Kig lidt mere i programmet og find det, du ikke vil gå glip af.

Du kan tilmelde dig her!