itsl_SI_Traef16

I dette oplæg kommer vi omkring støjen i vores hverdag. Ikke bare hørbar støj, men også kommunikationsstøj.

På Gudenådalens Friskole i Bjerring stiftede Morten Laulund Uldbæk for første gang kendskab til SkoleIntra. Her stod det hurtigt klart, at mange opfattede SkoleIntra mere som en “støj” i hverdagen, end det brugbare redskab, det bør være.

Det blev starten på et ‘Kommunikation og Infrastrukturudvalg’, der positivt og konstruktivt arbejder med at forbedre brugen af det ofte udskældte værkstøj.

Oplægget fra Morten Laulund Uldbæk vil ikke bare omhandle SkoleIntra og kommunikationsstøj, men også komme omkring den hørbare og ikke hørbare støj i vores hverdag.

Morten vil komme med eksempler på, hvordan støj og lyd generelt påvirker os som mennesker og har stor indflydelse på vores hverdag.

Der er lagt op til et spændende foredrag, der gerne skal oplyse og inspirere til at gøre hverdagen lidt bedre. Det er ganske nemt, når bare vi er opmærksomme, filtrerer noget af støjen fra og giver plads til mere Lydbehag.

Oplægsholder: Morten Laulund Uldbæk